Blog Image

Bispebjerg Bakkes Beboerblog

Velkommen til ...

Bispebjerg Bakkes Beboerblog. Her er opslag fra Beboerrepræsentationen, Inspektøren, udvalg m.m.

Hjertestarter opsat

Beboerne Posted on 2024-04-09 20:54:17

Nu er hjertestarteren kommet op.

Skabet sidder til venstre for døren ind til genbrugsrummet, og skabet er altid uaflåst. Når man åbner det, kommer der en hyletone, men hvis man har brug for hjertestarteren, skal man bare ignorere hyletonen, gribe hjertestarteren og bringe den derhen hvor der er brug for den. Den instruerer selv om hvad man skal gøre, når man åbner den.

På beboermødet i september var der røster fremme om at det ville være godt hvis hjertestarten var placeret midt i bebyggelsen, fx på en pæl ved ladestanderne. Det er imidlertid ikke samme slags strøm der bruges til biler (vist jævnstrøm) og hjertestartere (vist
vekselstrøm), og det er afsindigt dyrt at få trukket kabler ud til fritstående steder. Som det vist også kom frem på beboermødet, ønsker Bispebjerg Bakke I/S ikke at der sættes noget op på selve bygningen. Derfor blev det til placeringen på genbrugsbygningen.

I januar var vi en 10-stykker der blev udlært i at bruge den. Der kommer et nyt kursus næste vinter, og man kan også have brug for genopfriskning. Jeg melder ud når tiden nærmer sig.

Elisabeth (18M)



Planlægning af fællesspisning 60-plus

Beboerne Posted on 2024-03-08 07:18:27

Kære 60plussere på Bispebjerg Bakke

Foråret er nu endelig på vej. Det betyder, at det er tid til at planlægge fællesspisningen i maj måned.

Fællesspisningen finder sted:

Torsdag den 30. maj 2024, klokken 18

Spisningen finder sted hos Wanda Thorsøw, Bispebjerg Bakke 22F, 2.tv. Vi er rigtig glade for, at Wanda tilbyder os denne mulighed.

Planlægningsgruppen består af:

  • Lone Larsen
  • Finn Bo Frandsen
  • Marianne Ritschel
  • Wanda Thorsøe
  • Janne Dannerup og Bente Hunding

Der vil på et senere tidspunkt komme flere oplysninger om bl. a. menu, tilmelding og betaling.

Med forårshilsner på gruppens vegne
Bente Hunding



Haveopstartsmøde

Udvalg Posted on 2024-03-03 17:14:51

Kære alle 🌱🌸🪴�

Jeg vil gerne indkalde jer med lodder til et opstartsmøde for den nye sæson.

Søndag d.17/3 kl.12:00

Vi mødes i vildnisset, hvor vi starter med de emner, der må være fælles for alle havelodder. Herefter går de, det er relevant for, med mig ned på skråning to og til sidst skråning et.

Program:

  • Velkommen til nye brugere.
  • Er der nogle fælles initiativer for resten af sæsonen?
  • finde dato for en fælles arbejdsdag, evt. slå den sammen med åbningen af vildnisset?
  • Forventninger og krav fra BB administation.

Hvis I har nogle emner, I gerne vil drøfte på dagen, så send dem gerne til mig. 🌱

Hvis det siler ned, mødes vi hos mig i 18K. Jeg skriver ud på dagen, hvis dette er tilfældet 🤗🌧️

Dbh.
Liv 🌸



Forhenværende ejendomsfunktionær

Inpektøren Posted on 2024-02-29 07:31:01

Allan er stille sovet ind den 19 februar 2024. Han bliver bisat fra Timotheus Kirke tirsdag den 5. marts 2024, klokken 13:00.



Havenyt

Udvalg Posted on 2024-02-29 06:48:21

Kære jer med haver i Vildnisset

Jeg mangler feedback vedrørende brugsretten til have nummer 3 og nummer 10. I skal være søde at vende tilbage til mig senest d. 1. marts, da loddene ellers vil gå til dem på ventelisten.

I kan kontakte mig på 41666971.

Dbh.
Liv



Vildnissets åbning 2024

Beboerne Posted on 2024-02-23 19:26:40

Søndag d. 7. april 2024 kl. 10:30 afholdes Vildnissets åbning!

“Vildnissets åbning” er en dag, hvor vi sammen rydder op, samler skrald, laver små-reparationer, rydder op i skuret, fjerner ukrudt, og hvad der ellers er brug for på vores skønne, grønne fællesarealer.

Vi opdeler os i forskellige arbejdsgrupper, når vi mødes. Børn og voksne i alle aldre er velkomne. Der vil blive serveret varm kakao til alle.

Med stor tilslutning håber vi at kunne være færdige lidt over middag.

Sæt kryds i kalenderen!

På gensyn
VH. Bente, Julie og Ronja

PS.: Ved meget dårligt vejr rykker vi arrangementet til en anden dag.



Ny havesæson

Udvalg Posted on 2024-02-21 22:58:07

Kære havelaug

Den nye havesæson starter snart. Husk derfor at melde tilbage til mig i løbet af den kommende uge og senest den 28. februar 2024, om I ønsker at beholde, bytte eller videregive jeres nuværende have.

Jeg beklager meget den sene frist 🤗🌱

  • Jer med haver bedes venligst præcisere, hvilken have I pt. har, om det er i vildnis, skråning 1 eller 2 samt oplyse havenummer. Husk at oplys en mailadresse eller mobilnummer, I kan kontaktes på.
  • Hvis I ønsker at bytte, i så fald fra hvor og hvortil.
  • Hvis I ønsker at give haven videre eller fraflytter, bedes I ligeledes give besked.

Mange tak 😌

I kan sende mig en sms: 41666971

Mvh.
Liv, BB havekoordinator.



Fastelavn i Vildnisset

Beboerrepræsentationen Posted on 2024-02-04 10:24:40

🎊🪅🎉🎏🌲 Søndag den 11. februar 2024 er det Fastelavnssøndag, så lad os slå katten af tønden kl. 14 🎭🍬

Beboerrepræsentationen vil gerne stå for indkøb af tønde og slik 🍭

Skriv gerne til mig på tlf 29656195, hvor mange børn I kommer med, så der er nok godter i tønden til alle 😊

Venlig hilsen
Camilla Louise Kristensen, 26A 2.th



Næste »